Logo
HIGHLIGHTS / nr. 3/ 6. februar 2025

HOP-IN - en stor tak til virksomhederne!


En ny undersøgelse viser, at folkeskolens unge mennesker vælger fremtidig uddannelsesvej allerede i 8. klasse. Tak til alle de virksomheder, som har åbnet dørene for kommunens 7. klasser torsdag den 13. marts fra 09.00 – 11.00! Egedal Maskinfabrik A/S i Tørring har valgt at takke ja, og er glade for ordningen. Allan Koed Pedersen udtaler: ”Vi har valgt at deltage i HOP-IN og åbne vores døre for, at de unge mennesker kan se hvad vi laver. Og så har vi opnået det resultat, at vi nu har en kø til at blive både lærling og fejedreng i virksomheden, hvor vi før havde problemer med at skaffe arbejdskraft”.
 
Du kan tilmelde dig som dommer til den afsluttende dag i HOP-IN, hvor vinderne skal kåres ved at sende en mail til erhvervschef, Heidi Baltzer

Sikkerhedskursus i forhold til asbestarbejde


Arbejder din virksomhed med håndtering af asbestholdige materialer? Så skal dine medarbejdere på et kursus, hvor de bliver opdateret på de nye sikkerhedsregler, som trådte i kraft den 1/1 – 2025. Efter stor efterspørgsel starter vi nu tredje forløb. Rybners i Esbjerg udbyder kurset. Men det hele foregår lokalt på Danmarksvej 2, 8722 Hedensted. Tilmeldingsfristen er lørdag den 15. februar 2025.
 
Kurset løber over fire undervisningsdage fra 08.00 – 15.30 på datoerne 24. februar til 27. februar. Deltagerprisen er 832 kroner pr. deltager.

Konverter bilflåden til elbiler


Er du nysgerrig på, hvordan din virksomhed kan få gavn af elbiler? Vi inviterer dig til et spændende og lærerigt morgenmøde, hvor vi dykker ned i, hvorfor det måske er en god idé at skifte fra diesel- til elbiler. Det er et bæredygtigt tiltag, som også kan give særdeles god økonomisk mening. På mødet får du et indblik i de økonomiske fordele, ved en ekspert fra Sydbank. Derefter fortæller Eltronic Group A/S om deres erfaringer med at konvertere bilflåden til elbiler. Det afsluttende indlæg kommer fra Kristian og Simon fra Ejner Hessel, som giver dig muligheden for at testkøre forskellige modeller af elbiler, og giver deres bud på, hvilken model der passer bedst til dine behov.
 
Det hele foregår på Spettrupvej 7b, 8722 Hedensted i Rugekassen den 21. marts fra 08.30 – 10.00. Vi byder på cocio og basser. Sidste tilmelding er den 20. marts klokken 09.00.

Masser af muligheder i lokal eventpark


Event Park Danmark afholder events for virksomheder og private på de 54 hektar, som parken råder over. Alle aktiviteter kan afvikles på et sted, og det er en stor styrke fortæller Heidi Friis, som er direktør i parken. Event Park Danmark tilbyder også overnatningsmuligheder – enten i selve parken eller hos en af samarbejdspartnerne, som er den lokale kro eller Zleep hotellet i Recharge City. Heidi har ambitioner om at vækste på antallet af årlige gæster – men lokalområdet skal ikke frygte at blive overrendt af den grund. Der sigtes efter at forblive et eksklusivt og unikt sted, så ambitionen er at tiltrække ca. 10.000 gæster årligt. 

Kommende arrangementer


Kontakt Hedensted Erhverv

Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice
Så nemt er det at kontakte os
 
Heidi Baltzer Schmidt
Erhvervs- og turismechef
Tlf. 2553 3430
 
Rikke Helsinghof
Erhvervskonsulent
Tlf. 6022 9012
 
Claus Bayer Jørgensen
Seniorkonsulent
Tlf. 2027 7000
Hedensted Erhverv | hedenstederhverv.dk | Niels Espes Vej 8 | 8722 Hedensted