Dansk kvalitetsproduktion ligger lokalt
JWL A/S producerer og forhandler trykluftsprodukter af høj kvalitet. Virksomheden giver 25 års garanti på nogle af produkterne, hvilket ifølge administrerende direktør, Winnie Johansen, vidner om kvaliteten i produktsortimentet. Virksomhedens vækstmål er klart udtalte og i forhold til samarbejdet med Hedensted Kommune og Hedensted Erhverv er Winnie Johansen meget positiv.
JWL A/S vil være på forkant med udviklingen i branchen, og har derfor egen udviklingsafdeling, som hele tiden innoverer og optimerer – på produkter og på produktion. En produktion der i øvrigt finder sted i Danmark – hvilket ses som et markant kvalitetsstempel verden over. |