Logo
Nyhedsbrev / nr. 8/ 24. april 2025

Spørgeskema om lokal erhvervsvenlighed


Inden påske fik over 400 lokale virksomheder her fra Hedensted Kommune tilsendt et spørgeskema fra Dansk Industri. Spørgsmålene drejer sig om den lokale erhvervsvenlighed – altså hvor erhvervsvenlige vi er i Hedensted Kommune.
 
Det håber vi, at du og din virksomhed vil svare på, for det giver os en masse god viden om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre at drive virksomhed her hos os. Det vil vi nemlig rigtig gerne sørge for hos Hedensted Erhverv og Hedensted Kommune. Og så husk - lige inden du svarer - at det faktisk går fremad på en række områder:  
  • Lige inden påske kunne vi fx fortælle, at antallet af lokale unge, der vælger en erhvervsuddannelse har slået rekord
  • tilflytningen har aldrig været højere
  • vi investerer målrettet i vores byer og infrastruktur.  
Men der er helt sikkert også områder, hvor vi kan blive endnu bedre. Og derfor vil vi gerne høre fra så mange som muligt i undersøgelsen.   
 
Du er altid velkommen til at tage kontakt til Heidi på heidi.baltzer@hedensted.dk eller telefon 25 53 34 30, hvis du har spørgsmål.  

Juniormesterlære


Vil du vide mere om, hvordan du får fat i fremtidens arbejdskraft? Er du og din virksomhed samtidig interesseret i at tage et særligt ansvar for at klæde unge mennesker godt på til nye udfordringer? Og kan I give de unge mennesker gode oplevelser, der vækker nysgerrigheden og motivationen?
 
Så skal du kigge forbi Hedensted Kommunes informationsmøde den 27. maj 2025 klokken 08.00 til 09.30 på Spettrupvej 7b, 8722 Hedensted. Her vil vi præsentere en ny og spændende mulighed for samarbejde: Juniormesterlæreordning. Dette initiativ er en unik chance for virksomheder i Hedensted Kommune for at bidrage til unge menneskers uddannelse og samtidig få adgang til engagerede og motiverede unge talenter.

AI Netværkscafé for SMV'er


Selv små og mellemstore virksomheder (SMV’er) står i dag over for en virkelighed, hvor kunstig intelligens (AI) ikke længere er en fjern fremtidsvision, men et konkret og tilgængeligt værktøj, der kan styrke både effektivitet, konkurrenceevne og innovation. AI kan hjælpe virksomheder med at automatisere rutineopgaver, forbedre kundeservice med chatbots, optimere lagerstyring, analysere store datamængder for at tage bedre beslutninger – og endda forudse kunders behov, før de selv udtrykker dem. Mulighederne er mange, men for mange SMV’er er spørgsmålet stadig: Hvor begynder vi, og hvordan får vi reel værdi ud af det?
 
Kom med til Netværkscafé fredag den 2. maj i Rugekassen fra 08.30 -10.00, hvor du som ejer eller leder i en SMV får indblik i, hvordan kunstig intelligens allerede i dag kan styrke din virksomhed. Hør konkrete eksempler på, hvordan AI kan bruges til at optimere alt fra kundeservice til drift og beslutningsprocesser – og få inspiration til, hvordan din virksomhed kan tage de første skridt ind i en fremtid, hvor data og teknologi arbejder for dig.

Bæredygtighedskursus


Når en virksomhed starter rejsen mod bæredygtighed, får den langt mere end blot et grønnere image. Det er en strategisk investering, der skaber værdi på flere niveauer. Virksomheden opnår en stærkere konkurrenceevne, fordi bæredygtighed i stigende grad er en forventning fra både kunder, samarbejdspartnere og offentlige instanser. Samtidig styrker det tiltrækningen og fastholdelsen af medarbejdere, som i høj grad prioriterer ansvarlige arbejdspladser. Internt skaber bæredygtige tiltag ofte bedre ressourceudnyttelse, lavere omkostninger og øget innovation, fordi man bliver tvunget til at tænke nyt og forbedre sine processer. Derudover kan bæredygtighed være adgangsbillet til nye markeder, certificeringer og samarbejdsmuligheder – og ikke mindst gør det virksomheden mere robust over for fremtidens krav og reguleringer.
 
Tilmeld dig de fire moduler, der foregår i Rugekassen på Spettrupvej 7b, 8722 Hedensted. Første modul er den 6. maj.

Kommende arrangementer


Kontakt Hedensted Erhverv

Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice
Så nemt er det at kontakte os
 
Heidi Baltzer Schmidt
Erhvervs- og turismechef
Tlf. 25 53 34 30
 
Rikke Helsinghof
Erhvervskonsulent
Tlf. 60 22 90 12
 
Claus Bayer Jørgensen
Seniorkonsulent
Tlf. 20 27 70 00
Hedensted Erhverv | hedenstederhverv.dk | Spettrupvej 7B | 8722 Hedensted