Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side  
 
Se nyhedsbrevet i browser
 
Hedensted Erhverv logo
 
Erhvervsnyt / nr. 21 / 27. november 2025
 

Peter Viggo Jakobsen til Nytårskuren  

Du kan godt begynde at glæde dig til årets nytårskur med oplæg fra en af tidens fremmeste eksperter i den geopolitiske situation i Europa og globalt.
 
Peter Viggo Jakobsen er lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i international sikkerhedspolitik. Han kommer med en skarp, hyperaktuel og jordnær analyse af den situation verden befinder sig i pt. Blandt andet kommer han omkring cybertrusler og misinformation som moderne våben, samt hvad stormagternes spil betyder for dansk økonomi og erhvervsliv. Der er både konsekvenser og muligheder for virksomheder i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. Det er et oplæg du ikke vil gå glip af!
 
Peter Viggo Jakobsen
 
→ Tilmeld dig her til Nytårskuren 2026
 
 

31 Gazeller i Hedensted Kommune i 2025 – Stort tillykke!

 
Igen i år kan vi med stolthed glæde os over stærke resultater i det lokale erhvervsliv. Hele 31 virksomheder i Hedensted Kommune er kåret som Gazeller, og det fortjener både anerkendelse og et stort, varmt tillykke!
 
Gazellerne er virksomheder, der vokser hurtigt og kontinuerligt – og ikke mindst skaber arbejdspladser, udvikling og fremdrift i vores område. At vi år efter år har så mange gazellevirksomheder, viser den stærke iværksætterånd og det solide erhvervsklima, som kendetegner kommunen. Det er en præstation, vi som kommune er stolte af – og som I virksomheder kan være endnu mere stolte af. Godt gået! For at hylde årets gazeller inviterer Hedensted Kommune alle gazellevirksomheder til en officiel fejring den 23. januar 2026. Særskilt invitation følger.
 
Det bliver en dag med fejring, inspiration, netværk – og selvfølgelig anerkendelse af jeres flotte resultater.  
 
Dekorativt
 
 

Qmate 12. december - netværk for kvindelige virksomhedsejere

Qmate er et stærkt netværk og fællesskab blandt kvindelige ledere og ejere, en platform til at udvide dit professionelle netværk, hvilket kan føre til nye forretningsmuligheder, partnerskaber eller mentorforhold. Gå hjem med en styrket følelse af at være en del af et stærkt netværk af ligesindede kvinder, der støtter og løfter hinanden.
 
12. december får du eksklusive indsigter fra journalist Emma Rixen Hedegaard i hendes arbejde som journalist. Emma har arbejdet med alt fra nyhedsformidling til storytelling i erhvervslivet – og hun ved, hvordan du bruger journalistiske værktøjer til at skabe fortællinger, der vækker nysgerrighed og bygger tillid. Hun deler sin egen fortælling om at gå fra praktikant til studievært i lynfart – og om at tackle alt fra børn til store direktører i interviews. Emma vil også løfte sløret for de historier, hun aldrig glemmer, og give sit bud på fremtidens journalistik i en tid med kunstig intelligens – som en hjælpende hånd eller en trussel?
 
Emma Rixen Hedegaard
 
→ Læs mere og tilmeld dig her
 
 

Er din virksomhed klar til det styrkede affaldstilsyn?

Har du styr på affaldsdata, sortering og dokumentation, inden Team Affald ringer på døren? Fra 1. januar 2025 trådte nye regler for affaldstilsyn i kraft – både administrative og fysiske – så nu skal alle virksomheder kunne dokumentere korrekt håndtering.
 
Læs Miljøstyrelsens guide, som hjælper dig med: Overblik over sortering og affaldstyper, systematisk dataindsamling via ADS og gode råd til aftaler med affaldsindsamlere. På følgende link kan du læse mere og blive klogere på reglerne, og hvad de konkret indebærer for din virksomhed.
 
Dekorativt
 
→ Læs mere om affaldstilsyn her
 
 

Medarbejdertrivsel er et must

MLH Lastvognsservice ejes og drives af Morten Lykke Hansen. Morten har en simpel filosofi, der går på, at glade medarbejdere leverer bedst. Derfor er personalegoderne og forholdene i virksomheden helt i top. Det hjælper til at holde på medarbejderne i en branche, hvor der er rift om arbejdskraften.
 
Virksomheden er for nyligt rykket i nye lokaler og har kapaciteten til at vækste. Dog vil Morten bevare kundekontakten og stadig kunne gå og skrue i vognene, så virksomheden skal ikke blive større end 10-12 medarbejdere.
 
MLH Lastvognsservice
 
→ Læs hele portrættet her
 

Kommende arrangementer

5. december 2025
 
12. december 2025
 
17. december 2025
 

Kontakt Hedensted Erhverv

Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice?
 
 
Heidi Baltzer
 
Heidi Baltzer
Erhvervs- og turismechef
Tlf.: 25 53 34 30
 
Rikke Helsinghof
 
Rikke Helsinghof
Erhvervskonsulent
Tlf.: 60 22 90 12
 
Claus Bayer Jørgensen
 
Claus Bayer Jørgensen
Seniorkonsulent
Tlf.: 20 27 70 00