Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side  
 
Se nyhedsbrevet i browser
 
Hedensted Erhverv logo
 
Erhvervsnyt / nr. 8 /23. april 2026
 

AI – arrangement

Den 1. maj afholder Hedensted Erhverv netværkscafe om AI for virksomheder i Rugekassen på Spettrupvej 7b, 8722 Hedensted.

Fremtiden tilhører de nysgerrige. Generativ kunstig intelligens har udviklet sig markant det sidste år og udviklingen stopper ikke her. I oplægget deler Jesper Outzen konkrete eksempler og værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at arbejde smartere, (måske) hurtigere og mere kreativt.

Men nysgerrighed uden dømmekraft er ikke nok. Derfor sætter vi også fokus på kritisk tænkning, ansvar og sunde teknologiske tilgange. Fremtiden tilhører ikke dem, der ved mest - men dem, der stiller de rigtige spørgsmål.

En uformel netværkscafé for dig, der vil forstå, hvad AI reelt kan bruges til i din virksomhed – og hvad du bør være kritisk overfor. Gå derfra med nye perspektiver, konkrete idéer og bedre spørgsmål, end da du kom.

Du kan tilmelde dig indtil den 29. april 2026.
 
Billede af Jesper Outzen
 
→ Tilmeld dig Netværkscafe - AI for virksomheder her
 
 

Rugekassen Hedensted og Tørring

Kender du en – eller er du selv iværksætter – med brug for professionelle rammer? I Rugekasserne hos Hedensted Erhverv får du fleksible kontorpladser og adgang til mødelokaler, der giver din forretning et professionelt udtryk fra dag ét. Her er alt det praktiske på plads – fra faciliteter til netværk – så du kan fokusere på at udvikle din idé og skabe vækst i din virksomhed.

Når du er i gang, kan vi tilbyde dig en plads, hvorfra du kan drive din virksomhed. Rugekasserne er vores tilbud om et iværksætterfællesskab til favorabel husleje og med alt det, du skal bruge inkluderet.

Der er scanner, printer, en arbejdsplads med skrivebord og kontorstol, wi-fi, mødelokaler og måske vigtigst af alt; en god kop kaffe, som brygges løbende. Derudover bliver du del af et godt netværk. Rugekasserne ligger på Spettrupvej 7B i Nord Innovation House i Hedensted og i Tørring på Bredgade 13, 2 sal. Prisen for leje starter ved 1000,- kroner om måneden. Hedensted Erhverv er repræsenteret i begge huse.

Læs mere om priser mm. – kontakt Hedensted Erhverv for en fremvisning. - Er du eller vil du være iværksætter? | Hedensted Erhverv

Hvis du har spørgsmål eller har lyst til en fremvisning, så ringer du bare til os.
 
Logo Virksomhedsudvikling Danmark
 
 

Lokalt team vinder kantineprisen 2025

I 2025 vandt kokketeamet hos NORMAL årets kantinepris. Prisen plejer at gå til store advokat- eller finanshuse i København eller Aarhus, så det er en kæmpe præstation af holdet, med Christian Lundsgaard i spidsen. Og en anerkendelse af en enorm holdindsats, fra et team, der arbejder under meget frie rammer. Der er ingen chefer, som står og kigger holdet over skuldrene, og ambitionsniveauet er tårnhøjt.
 
Maden, der serveres hos NORMAL, er den samme om du er CEO, bestyrelsesmedlem eller menig medarbejder, og der kreeres retter fra stort set hele verdens køkkener.
Virksomheden har medarbejdere fra mange forskellige lande, så der skal altid være noget for enhver smag.
 
Christian Lundsgaard - NORMAL
Foto: Montgomery foto Århus 
 
→ Du kan læse hele portrættet her
 
 

Kommende arrangementer

1. maj 2026
 
8. maj 2026
 
4. juni 2026
 

Kontakt Hedensted Erhverv

Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice?
 
 
Heidi Baltzer
 
Heidi Baltzer
Erhvervs- og turismechef
Tlf.: 25 53 34 30
 
Rikke Helsinghof
 
Rikke Helsinghof
Erhvervskonsulent
Tlf.: 60 22 90 12
 
Claus Bayer Jørgensen
 
Claus Bayer Jørgensen
Seniorkonsulent
Tlf.: 20 27 70 00