Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side  
 
Se nyhedsbrevet i browser
 
Hedensted Erhverv logo
 
Erhvervsnyt / nr. 12 /11. juni 2026
 

Skal din virksomhed være med til at vise vejen?

Tag en softwareingeniør fra VIA University College i praktik og få adgang til næste generation af udviklere. Når I tager en softwareingeniørstuderende i praktik, får I mere end bare et ekstra sæt hænder. De studerende er opdaterede på de nyeste teknologier og udviklingsmetoder og de har skarpe blikke for optimering, automatisering og innovation. Samtidig er de trænede i at omsætte teori til konkrete løsninger og kommer med et nyt blik på din virksomhed og de udfordringer, som de kan være med til at løse.
 
Et praktikforløb varer 5 måneder, og næste opstart er i august 2026. For mange virksomheder bliver det starten på et længere samarbejde. Vil du gerne høre mere kan du kontakte Michelle Ros eller Maria Andersen fra VIAs Karrierecenter.
 
Dekorativt
 
→ Send mail til Michelle Ros
→ Send mail til Maria Andersen
 
 

Indvielse af Havnetorvet i Juelsminde

Lørdag den 27. juni åbner første fase af remodelleringen af Havnetorvet i Juelsminde. Du er inviteret til at kigge forbi til en hyggelig og interessant dag. Der er aktiviteter og oplæg fra klokken 10 – 14. Klokken 10 er der officiel indvielse med snoreklip og tale ved borgmester Ole Vind. Efterfølgende vil forskellige lokale aktører holde korte oplæg. I tidsrummet vil der også være diverse arrangementer for børn, samt livemusik og andre kunstneriske indslag.
 
Arrangementet markerer, at første etape af projektet ”Bæredygtig udvikling af levebyen og turismebyen Juelsminde”, er på plads. Projektet har til hensigt at binde by og havn bedre sammen og dermed øge trafikken fra byen til havnetorvet og vice versa. Hensigten er at give et løft til erhvervslivet på havnen og i byen i Juelsminde og skabe bedre synergi. Kig forbi og vær med til at gøre dagen endnu mere festlig.
 
Dekorativt
 
→ Læs mere om arrangementet her
 
 

Mærkningspligt ved brug af AI

Fra den 2. december 2026 skal indhold i lyd-, billed-, video- eller tekstformat, som er blevet til ved brug af AI tydeligt mærkes som værende AI genereret. Mærkningen skal forekomme i et maskinlæsbart format, således indholdet kan spores til at være kunstigt genereret eller manipuleret. Reglen er en del af EU’s forordning, der har til hensigt at forenkle og harmonisere reglerne på området.
 
Det er en god ide for dig, som virksomhed, at være obs! på, når regelændringerne træder i kraft, og du kan med fordel implementere det som standard allerede nu, så du er klar når det bliver lovpligtigt. Ordningen går under navnet Digital Omnibus.
 
Dekorativt
 
→ Læs mere om forordningen og implementeringen her
 
 

Nye regler på sygedagpengeområdet fra 1. juli 2026

Fra 1. juli 2026 bliver opfølgningen på sygemeldte medarbejdere mere målrettet. Medarbejdere, der har et job at vende tilbage til, skal som udgangspunkt ikke længere deltage i samtaler med kommunen, hvis de forventer at kunne vende tilbage til arbejdspladsen i fuldt omfang indenfor 6 måneder.
 
Det betyder samtidig, at virksomheder i højere grad selv skal være opmærksomme på at kontakte JobHedensted, hvis der er behov for sparring, støtte eller hjælp til at fastholde medarbejderen på arbejdspladsen. Vi står fortsat klar til at hjælpe – men ofte kræver det, at enten virksomheden eller medarbejderen tager initiativ til dialogen.
 
I JobHedensted kan vi hjælpe med sparring om mulighederne under et sygeforløb, deltagelse i fælles møder med medarbejder og virksomhed, planlægning af gradvis tilbagevenden til arbejdet, rådgivning om alternative arbejdsopgaver og fleksible løsninger, vejledning om hjælpemidler og handicapkompenserende ordninger og forebyggende rådgivning og støtte til medarbejdere og ledere ved sundhedsmæssige udfordringer, der påvirker trivsel og arbejdsevne, og som kan medføre sygefravær – kontakt ArbejdslivHedensted.
 
Dekorativt
 
→ Find mere information om sygedagpenge her
 
 

Nytilflyttet virksomhed begejstret for modtagelse

Mette Holmgaard er flyttet til kommunen fra Aalborg Kommune med sin konsulentvirksomhed. Hun er imponeret over modtagelsen fra diverse netværk og fortæller i portrættet, hvordan personer hun møder på sin vej, er meget interesserede i at hjælpe. Således er hun blevet refereret til Heidi Baltzer fra Hedensted Erhverv, og deltager nu i Qmate, Nytårskuren og andre netværk.
 
Mette er ledelseskonsulent i sin enkeltmandsvirksomhed, hvor hun hjælper virksomheder, der gerne vil øge trivslen, og dermed være bedre til at fastholde værdifuld arbejdskraft. Hun har mange opgaver rundt omkring i landet, men vil gerne fundere sin indsats mere lokalt hos virksomhederne i Hedensted Kommune.
 
Mette Holmgaard
 
→ Læs mere om Mette og hendes virksomhed her
 
 

Kommende arrangementer

14. august 2026
 
20. august 2026
 
7. september 2026
 
 

Kontakt Hedensted Erhverv

Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice?
 
 
Heidi Baltzer
 
Heidi Baltzer
Erhvervs- og turismechef
Tlf.: 25 53 34 30
 
Rikke Helsinghof
 
Rikke Helsinghof
Erhvervskonsulent
Tlf.: 60 22 90 12
 
Claus Bayer Jørgensen
 
Claus Bayer Jørgensen
Seniorkonsulent
Tlf.: 20 27 70 00