Turistguide 2018, Jeres Historier, Det der rør sig, Statistikker Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

TURISMENYT I HEDENSTED KOMMUNE

 
Kære turistaktører
 
Det er med stor glæde, at vi kan fremvise statistikken for september måned, hvor vi havde en fremgang på hele +20,16 % i forhold til samme måned sidste år.
Til sammenligning har regionen en fremgang på 4 % og på landsplan er fremgangen 2,5 %. 
Vi har i år i kørt kampagner for både høj- og skuldersæson bl.a. i samarbejde med VisitDenmark og vi har haft god distributionaf vores guide i både i Danmark og på vores primærmarkeder. Derudover har hotellerne og campingpladserne gjort en stor indsats, som har slået ud på overnatningstallene. I fortjener alle et skulderklap for veludført arbejde og samarbejde! 
 
ØVRIGT INDHOLD I NYHEDSMAILEN:
  • Turistguide 2018
  • Jeres Historier (Danmarks Ferguson Museum i TV2)
  • Det, der rør sig (Turismen får 700 mio. kroner i ny erhvervspakke, EKF parat med kautioner til turistbranchen, Campingpasset udgår/Campingrådet konkurs)
  • Statisitikker
 

Turistguide 2018

Juelsminde Turistforening og Hedensted Kommune indleder et frugtbart samarbejde om fælles turistguide for 2018 og et udviklingsprojekt for vores fremtidige turistguide.

På den korte bane laver vi i fællesskab guiden for 2018 og i samme ånd som den var i år. Den vil være færdigtrykt i februar måned og ønsker I annoncer kan I kontakte Juelsminde Turistforening, Erik Vestergaard på vestergaard@g-bio.dk eller Tlf.: +45 2485 7860. 
Til campingmessen i Holland i januar kan Juelsmindeguiden 2017 og Hverveguiden (den med eventyret og uden årstal) med fordel anvendes.

Til sæson 2019 ønsker vi at udvikle en fælles turistguide, der i højere grad er baseret på turisternes behov og brug af guiden. 2018 bruger vi derfor på et udviklingsprojekt baseret på netop turisternes behov og brug af guiden. Her vil vi indsamle data fra turisterne via spørgeskemaer/analyser/på gaden ansigt-til-ansigt. Vi tror på, at vi på denne måde, får skabt en guide, som taler direkte til turisterne og opfylder deres ønsker.


Med venlig hilsen

Alexander Molboe-Mateev og Carsten Clausen
Juelsminde Turistforening

Og 

Majbritt Magnussen og Rikke Friis-Nielsen
Hedensted Kommune
 

Jeres Historier

 
Danmarks Ferguson Museum i TV2s "Helbrederne" og "Go' Morgen Danmark"
I september måned havde Danmarks Ferguson Museum stor succes efter, at Henrik deltog i TV2-programmet "Helbrederne" og efterfølgende i "Go' Morgen Danmark" sammen med Birgit. I programmet fik Henrik alternativ behandling og det har hjulpet så meget på hans Parkinson, at han nu kan løbetræne sammen med Birgit, som også er ramt af sygdommen. - Vi glæder os over jeres fremgang! 
Både i "Helbrederne" og "Go' Morgen Danmark" fik museet megen opmærksomhed og det har også slået ud på VisitJuelsminde.dk. Museets produktside blev vist knap 200 gange samme aften som "helbrederne" blev vist og 450 gange i ugen efter programmerne. Dertil kommer selvfølgelig al deres egen direkte trafik, som vi ved fra Henrik har været overvældende. 
 
Har du en historie, du gerne vil have fortalt, så kontakt Rikke på rikke.friis-nielsen@hedensted.dk eller tlf. 51 71 85 71.
 
 

Det, der rør sig

  • Turismen får 700 mio. kroner i ny Erhvervspakke
    Turisme- og landdistriktspakkens hovedpunkter: Bedre vilkår til campingpladser og lystbådehavne pr. 1. januar 2018, 15 mio. årligt til markedsføring af Danmark som turistdestination, lempelse for fødevarevirksomheder, og hotellers rumvarmeafgift. 
    Læs mere HER (side 13-15)
  • EKF parat med kautioner til turistbranchen
    Læs mere HER
  • Campingpasset udgår - Campingrådet konkurs 
    Campingrådet har fredag den 03.11.2017 indgivet konkursbegæring og har dermed valgt at nedlægge foreningen. Det betyder, at campingpasset udgår. I 2018 vil der derfor ikke kunne sælges campingpas. 
 

Statistikker oktober/september


OVERNATNINGER*
 


Der var fremgang i overnatningerne i Hedensted kommune i september måned på hele +20,16 % sammenlignet med sidste år. 

*Bemærk venligst: Overnatningstallene er altid halvanden måned undervejs - Feriehus-statistikken laves pt. kun årligt - Lystbådehavnene opgøres kun i perioden maj-september 
 

PRIMÆRMARKEDER
 
 
 
 

WWW.VISITJUELSMINDE.DK
Besøgende på hjemmesiden
 
 
Fremgangen skyldes en kombination af vores kampagner i Tyskland og Holland, den organiske søgning og henvisninger fra jeres sider - her ligger hedensted.dk og Juelsminde Havn i toppen med flest henvisninger i oktober.
 
 
 


SOCIALE MEDIER

 
De sociale medier går ikke så hurtigt frem, som vi kunne ønske. Det skal vi her i november og december lægge en plan for at forbedre. 
  • Mest succesfulde facebook-opslag:
    • "Efterårsferien omkring Juelsminde, Hedensted, Tørring, Snaptun og Stouby..."     
      Visninger af opslaget: 10.631 - Delinger: 7 - likes: 7 
  • Mest succesfulde instagram-opslag:
    • "Træskohage Fyr er under et stort og fantastisk renoveringsprojekt..."     
      Likes: 29 
 

TURISTBUREAUET
 
 
 
 

Med venlig hilsen

Rikke Friis-Nielsen
Turistchef

Politik og Udvikling
Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted
Rikke.Friis-Nielsen@Hedensted.dk

M: +45 5171 8571
D: +45 7975 5020
Majbritt Magnussen
Turistvært, Juelsminde Turistbureau

Politik og Udvikling
Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted
Majbritt.Magnussen@Hedensted.dk

T: +45 7569 3313
M: +45 2173 9586